Cookie Consent by FreePrivacyPolicy.com

Green Instruments kommunal vinder af Tag Fat 2020

Green Instruments fik i dag overrakt Tag Fat 2020-prisen af erhvervschef Marianne Gade. Green Instruments er tildelt prisen som kommunal vinder på baggrund af en produktportefølje, der arbejder med afsæt i hele verdens interesse. Konkret beskriver Marianne Gade, at Green Instruments "på glimrende vis har formået at hjælpe en hel industri med at blive bedre til at dokumentere, at de holder sig under myndighedernes krav". Sammenholdt med interne bæredygtighedsinitiativer og opførelsen af en energineutral administrationsbygning, blev Green Instruments kåret som kommunal vinder. 

Vi ser frem til at dyste mod kommunale vindere fra de 10 andre nordjyske kommuner ved finalearrangementet i Aalborg den 9. september. 

Tag Fat 2020

Tag Fat arrangeres af Erhvervshus Nordjylland med ønsket om at rette fokus på bæredygtighed i et forretningsmæssigt perspektiv. Specifikt fokuseres der på forretningsdrift, der minimerer forbruget af jordens ressourcer ved at sikre at produkter, materialer og andre ressourcer forbliver i cirkulation så længe som muligt. 

Læs mere om bæredygtighedskonkurrencen her