Green Instruments søger en Sales Engineer

GREEN INSTRUMENTS A/S er en international miljøteknologisk virksomhed, der udvikler, fremstiller og sælger måleudstyr til gas og emissionsmåling til det internationale maritime marked, hvor virksomheden global markedsleder indenfor sit felt. Som en stærk global, innovativ og miljøteknologisk  virksomhed befinder GREEN INSTRUMENTS sig derfor i en niche med et betydeligt vækstpotentiale.

GREEN INSTRUMENTS udvikler og forbedrer konstant den eksisterende produktportefølje og bruger samtidig mange ressourcer på udvikling af nye og innovative løsninger og produkter indenfor måling og kontrol af gasser og emissioner. På OEM markedet gennemføres produktudvikling og projektgennemførelse med udgangspunkt i kundernes individuelle ønsker og behov og i tæt samarbejde med virksomhedens leverandører. Virksomhedens eksportandel er ca.90 %.

Virksomheden ønsker at styrke afsætningen af sine produkter, primært i Østen og til denne opgave søges en Sales Engineer.

Med reference til virksomhedens sales manager får du en betydelig rolle i virksomheden. Ansvarsområdet omfatter salg og løbende kontakt til Green Instruments kunder, agenter og samarbejdspartnere. Geografisk vil du have kontakt world wide, hvor fokus dog i høj grad er østen.

For yderligere information om stillingen venligst læs her.